Stor guide: Reparation af trægulv

Reparation af trægulv: Læs med og få tips og tricks til hvordan du reparerer dit trægulv – uanset om det er ridset, hullet, eller om brædderne er blevet løse.

Ejer af Byens ApS
Rasmus Samuel Als Ringheim
10/7/2025
fjern lugt fra sofa

Et ødelagt trægulv er aldrig – uanset om det er ridset, hullet, eller om brædderne er blevet løse. Heldigvis kan et ødelagt trægulv repareres, hvis du altså har det rigtige værktøj og ved hvordan man skal gøre. 

I dette blogindlæg guider vi dig til, hvordan du bedst muligt reparerer og vedligeholder dit trægulv – trin for trin. Dog anbefaler vi hos BYENS, at får professionel hjælp til reparation af dit trægulv, hvis skaderne er mere omstændige! 

Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med reparation af dit trægulv! 

Trin-for-trin guide til reparation af trægulv

Følgende er en trin-for-trin-guide til dig, der gerne vil reparere dit trægulv selv. Her vil vi gå i dybden med forberedelse, reparationsmetoder og tips og tricks til vedligeholdelse og pleje.

Forberedelse

Før du begynder reparationen af dit trægulv, anbefaler vi hos BYENS, at du er godt forberedt, før du går i gang: 

Identifcer skaden

Du bør starte med at identificere skaden på dit trægulv. Er der tale om små revner og ridser, eller er det større huller eller dybere skader, der kræver en grundigere og professionel indsats?

Er dette tilfældet, bør du kontakte BYENS allerede i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at reparere dit trægulv til perfektion! 

Rengør området

Før reparationen, kan du med fordel rengøre det skadede område for støv, snavs og fedt. Brug gerne en støvsuger og en fugtig klud for at sikre, at området er frit for partikler.

Læs også: “Vask af trægulv: Sådan gør du”, hvis du ønsker en mere dybdegående vask af dit trægulv. 

Værktøjer og materialer

Sørg for at have alle de nødvendige værktøjer klar, inden du begynder reparationen. Regn med at du får brug for noget af de mest almindelige værktøjer og materialer herunder:

  • Sandpapir: Gerne i forskellige kornstørrelser til at glatte overfladen

  • Fyldstof: Du får brug for træfyldstof eller trælim til at fylde revner og huller

  • Fugemasse eller spartel: Bruges til at udjævne fyldstoffet

  • Maler- eller lakpensel: Bruges til at male eller lakere efter reparationen

  • Rensemiddel: Bruges til at rengøre gulvet inden afslutning

Vær opmærksom på træets egenskaber

Du skal vide dig sikker på, at du bruger de rigtige materialer gulvets trætype. Forskellige træsorter har forskellig tekstur og behov, så det er vigtigt at vælge et fyldstof eller en lak, der er kompatibel med dit trægulv.

Beskyttelse af omgivelserne

Hos BYENS anbefaler vi, at du dækker områder omkring gulvet med plast eller malertape for at beskytte resten af gulvet mod skænk eller beskadigelse. 

Sådan reparerer du til trægulv

Når du føler dig godt forberedt, kan du nu påbegynde selve reparationen. Vær opmærksom på at det kræver præcision og opmærksomhed – især når skaderne er mere end bare ridser.

Reparation af små revner og ridser

Hvis skaderne kun består af små ridser eller revner, er reparationen af dit trægulv forholdsvis enkel. Hvis dette er tilfældet, kan du med fordel følge disse trin:

  • Rens området: Brug en støvsuger eller en fugtig klud for at fjerne snavs og støv fra revnen eller ridsen.

  • Fyld revnen eller ridsen: Brug et træfyldstof, der matcher gulvets type og farve. Påfør fyldstoffet med en spartel, og fyld revnen helt op. Vær omhyggelig med at trykke fyldstoffet ned, så det sidder tæt og fylder revnen ud.

  • Slib området: Når fyldstoffet er tørret, skal du slibe området med sandpapir, indtil det er jævnt med gulvet. Brug sandpapir med en fin kornstørrelse – ca. 180-220 kor – for at opnå en glat overflade. Følg gerne producentens anvisninger for tørretid

  • Afslut med lak eller olie: Hvis dit gulv er lakeret, skal du bruge en klar lak til at afslutte reparationen og sikre, at området matcher resten af gulvet. Hvis gulvet er olieret, skal du bruge en passende olie.

Vil du gerne have renset eller repareret dit trægulv grundigt, bør du kontakte BYENS allerede i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Vi har nemlig over 40 års erfaring med rengøring og reparation af både møbler, trægulve, klinker/fliser og tæpper,, hvor du kan forvente at vi udfører følgende ydelser, når vi kommer forbi:

  • Dybderens & letslib
  • Afslibning & efterbehandling
  • Plejeoliering

Reparation af store huller eller dybere skader

Større huller eller skader i dit trægulv kræver oftest en mere omfattende reparation, som er bedst udført af professionelle som os hos BYENS. Dog er det stadig muligt at gøre det selv med de rette værktøjer og metoder:

  • Rens området: Som altid, skal du starte med at fjerne snavs og støv grundigt, inden du begynder at reparere.

  • Skær rundt om hullet hvis nødvendigt: Hvis hullet er ujævnt, kan det være nødvendigt at skære kanten lige med en sav eller et værktøj, der kan lave en ren kant omkring hullet. Dette gør det lettere at fylde det ud og få et jævnt resultat.

  • Fyld hullet med træfyldstof: Brug et træfyldstof der er designet til at fylde store huller. Påfør fyldstoffet med en spartel og sørg for, at det fylder hele hullet. Hvis fyldstoffet krymper under tørring, kan du påføre et ekstra lag, indtil hullet er helt fyldt.

  • Slib området: Når fyldstoffet er helt tørt, skal du slibe det jævnt med gulvet. Start med grovere sandpapir og afslut med finere sandpapir for at få en glat finish.

  • Afslut med finish: Påfør en passende lak eller olie, der matcher gulvets oprindelige behandling. Hvis gulvet er mat, skal du vælge en mat lak, og hvis det er glansfuldt, kan du bruge en højglanslak. Sørg for at dække hele det reparerede område.

Reparation af løsne gulvbrædder

Hvis et eller flere af brædderne i dit trægulv er løsnet, kan det være nødvendigt at fastgøre dem igen for at forhindre, at de bliver endnu mere løse: 

  • Find årsagen: Hvis et eller flere af brædderne er løse, skal du finde ud af, om det skyldes en løs neglelægning eller om det er blevet påvirket af fugt. Det er også vigtigt at sikre, at undergulvet er stabilt.

  • Fastgør brædderne: Brug skruer eller trælim, afhængigt af gulvtypen. Hvis du bruger skruer, skal du sørge for, at de er passende til træet, og at de ikke er for lange, så de trænger igennem det øverste bræt. Skruen skal gå ind i undergulvet og sikre brættet fast. Hvis du bruger lim, påfør et tyndt lag lim under brættet og tryk det fast på plads, indtil det er helt stabilt.

  • Afslutning: Når brættet er fastgjort, kan du dække skruerne med træfyldstof, hvis det ønskes. Hvis du har brugt lim, lad det tørre grundigt, og slib det overskydende fyldstof af.

Husk, at det både kræver præcision, de rigtige værktøjer og materialer til at reparere sit trægulv til perfektion. Du bør derfor kontakte BYENS professionelle og erfarne team, hvis du allerede nu er usikker på, om du selv vil kunne reparere dit trægulv.

Du kan fange os på telefon: +45 48 14 44 21 eller mail: Info@byens.dk, hvor vores eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål!

Tips og trick til vedligeholdelse og pleje af trægulv

Hvis du gerne vil være fri for skader som ridser, revner og huller, bør forebygge og passe på dit trægulv ved at bruge filtpuder under dine møbler, forbyde høje hæle og sørge for at rengøre dit trægulv regelmæssigt.

Få professionel hjælp til reparation af trægulv

Hos BYENS tilbyder vi professionel rensning og reparation af trægulve. Vores dedikerede team har over 40 års erfaringer med diverse behandlinger af trægulve, og vi er certificerede indenfor vores branche.

Vi yder altid kun det absolut bedste for dig, så kontakt os i dag på telefon +45 48 14 44 21 eller mail: Info@byens.dk, og få et tilbud på reparation af dit trægulv!

Hos BYENS kan vi også hjælpe med rengøring og behandlinger af møbler, linoleum/vinyl, klinker/fliser og tæpper, og vi efterlader aldrig en opgave halvt færdigt! 

Ofte stillede spørgsmål om reparation af trægulv

Kan man fylde revner i trægulv?

Ja, revner i trægulv kan fyldes med træfyldstof, som passer til gulvets farve, og derefter slibes og lakeres for et jævnt resultat.

Hvordan reparerer man hul i trægulv?

Hul i trægulv kan fyldes med træfyldstof, eller for større huller kan du bruge træskum eller skifte brædderne ud, afhængigt af skadens størrelse.

Kan man reparere trægulv?

Ja, trægulv kan repareres ved at fylde revner, huller, eller udskifte beskadigede brædder. Slibning og ny finish kan også forbedre udseendet.