Rensning af lædermøbler: Sådan gør du
Det er aldrig sjovt at opdage pletter på sine lædermøbler. Nogle pletter er nemlig sværere at fjerne end andre, og samtidig bliver man nødt til at tage højde for, at de forskellige lædertyper kræver forskellige rengøringsmetoder.
Derfor bør man have styr på, hvilken type læder møblet er polstret i samt hvordan den enkelte lædertype rengøres. Men hvordan identificere og rengøre man de forskellige lædertyper som:
- Anilinlæder
- Semianilinlæder
- Pigmenteret læder
Læs videre og få tips og tricks til rengøring af dine lædermøbler, og lær hvordan du gør det korrekt – uden at ødelægge dit lædermøbler!
Læs også: “Rengøring af lædersofa: Sådan gør du”.
Trin-for-trin guide til at rensning af lædermøbler
Følgende er en trin-for-trin guide til, hvordan du bedst muligt renser dine lædermøbler, så de bliver rene og pæne igen – uden at beskadige dem yderligere.
Læs også: “Rengøring af bilsæder: Sådan gør du”
Forberedelse
Før du begynder at rense dine lædermøbler, er det vigtigt, at du forbereder dig på selve rensningsprocessen. På den måde sikrer du, at rensningen udføres ansvarligt og derfor uden at forårsage yderligere skader:
Identifikation af lædertype
Start med at identificere hvilken type læder, dit møbel er polstret i. Dette er nemlig vigtigt i forhold til valg af rengøringsmetode og -middel:
- Anilin: Anilinlæder har et meget naturligt udseende. Du vil ofte kunne se mærker, ar, porer og variationer i farven. Anilinlæder føles ofte meget blødt, varmt og smidigt, og hvis du drypper en lille dråbe vand på et skjult område, hvor vandet hurtigt absorberes og gør læderet lidt mørkere, er det sandsynligvis anilin.
- Semianilin: Semianilinlæder har en mere ensartet farve end anilin, da det har fået et let lag farve og beskyttelse. Du kan også identificere semianilinlæder ved at dryppe en lille dråbe vand på et diskret område. Hvis det tager vandet en smule tid at trænge ind, er det højst sandsynligt semianilinlæder.
- Pigmenteret: Pigmenteret læder har en helt jævn og ensartet farve over hele fladen. Det skyldes, at læderet er dækket af et lag farve – altså pigment. Hvis du drypper en lille vanddråbe på, og det perler af, er det pigmenteret læder.
Nødvendige rengøringsmiddel
Når har du identificeret lædertypen, skal du samle de nødvendige rengøringsmidler, som skal bruges til selve rensningen af dine lædermøbler:
- Bløde klude (tør eller let fugtig)
- Lunkent vand (uden sæbe)
- Sæbespåner med højt fedtindhold (frarådes ved anilinlæder)
- Specialiserede læderplejeprodukter
Test på et diskret område
Før du begynder, anbefaler vi hos Byens, at du tester rengøringsmaterialerne på et ikke-synligt område af lædermøblet for at sikre, at det ikke beskadiger eller misfarver læderet.
Metoder til rensning af lædermøbler
Når du føler dig godt forberedt, kan du nu påbegynde selve rensningsprocessen:
Sådan renser du dit lædermøbel i anilin:
- Støvsug møblet: Brug en støvsuger med et blødt mundstykke for at fjerne støv og løse partikler fra overfladen.
- Påfør specialiserede plejeprodukter: For at bevare læderets smidighed og udseende kan du bruge en passende lædercreme eller -balsam beregnet til anilinlæder. Påfør produktet jævnt med en blød klud i cirkulære bevægelser, og lad det trænge ind i læderet.
- Aftør med en blød klud: Anvend en ren, tør mikrofiberklud til at aftørre læderet og fjerne overfladisk snavs.
- Undgå vand og sæbe: Anilinlæder er følsomt over for væsker. Undgå at bruge vand, sæbe eller andre rengøringsmidler, da de kan forårsage misfarvning eller skjolder.
Sådan renser du dit lædermøbel i semianilin:
For at rengøre dit semianilinlædermøbel effektivt og skånsomt, bør du følge disse trin:
- Start med at tørre af: Brug en blød, tør klud til at fjerne støv og let snavs fra overfladen, før du begynder at rense.
- Fugtig aftørring ved behov: Ved lettere tilsmudsning kan du anvende en klud opvredet i rent, lunkent vand. Sørg for, at kluden er hårdt opvredet, så læderet ikke bliver for vådt.
- Brug af mild sæbeopløsning: Ved mere genstridigt snavs kan en mild sæbeopløsning anvendes. Bland 1/4 dl naturlige, ufarvede sæbespåner i 1 liter varmt vand, og lad opløsningen køle af. Brug kun skummet fra opløsningen på en blød klud til at rengøre læderet. Undgå at gennemvæde læderet.
- Tørring: Efter rengøring skal du tørre læderet af med en ren, tør klud for at fjerne eventuelt overskydende fugt.
- Pleje: For at bevare læderets smidighed og udseende kan du med jævne mellemrum anvende en passende lædercreme beregnet til semianilinlæder. Følg producentens anvisninger nøje.
Sådan renser du dine pigmenterede lædermøbler:
Har du pigmenterede lædermøbler, skal du følge disse trin for effektivt rengøring:
- Start med at tørre af: Brug en blød, tør klud eller en mikrofiberklud til at fjerne støv og let snavs fra lædermøblets overflade. Hos Byens anbefaler vi, at dette gøres jævnligt for at forhindre ophobning af snavs.
- Fugtig rengøring ved behov: Hvis der opstår pletter eller mere genstridigt snavs, kan du forsigtigt aftørre området med en blød klud opvredet i rent, lunkent vand. Sørg for, at kluden er hårdt opvredet, så læderet ikke bliver for vådt.
- Brug af mild sæbeopløsning: Til mere grundig rengøring kan du anvende en mild sæbeopløsning. Bland 1/4 dl sæbespåner i 1 liter varmt vand, og lad opløsningen køle af. Brug kun skummet fra opløsningen på en blød klud til at rengøre læderet. Undgå at gennemvæde læderet, og tør efter med en ren, tør klud.
- Undgå skrappe rengøringsmidler: Brug aldrig traditionelle rengøringsmidler, sulfo eller opløsningsmidler på lædermøbler, da disse kan beskadige overfladen.
- Anvendelse af læderplejeprodukter: Efter rengøringen kan du med fordel behandle læderet med en passende lædercreme eller balsam beregnet til pigmenteret læder. Dette hjælper med at bevare læderets smidighed og beskytter mod udtørring. Følg producentens anvisninger ved påføring.
Forebyggelse
Hos Byens anbefaler vi, at du bruger en lædercreme eller -balsam, der passer til lædertypen, hvis du vil undgå pletter og snavs på dine møbler.
Du bør også sørge for at dine lædermøbler ikke står placeret i direkte sollys eller op ad varmeelementer som radiatorer, da begge kan udtørre læderet og danne misfarvninger.
Få professionel hjælp til rensning af dine lædermøbler
Hvis du ønsker et komplet og professionelt rengøringsresultat af dine lædermøbler, bør du kontakte Byens allerede i dag og hør mere om, hvordan vi kan gøre dine lædermøbler skinnende og så gode som nye igen.
Vi anvender altid de bedste produkter til håndtering af dine lædermøbler, og vores dedikerede team er alle certificerede professionelle med over 30 års erfaring. Vi kan derfor garanterer dig for, at vi altid yder det absolut bedste for dig.
Hos Byens forstår vi nemlig vigtigheden af et sundt og indbydende hjemme- og kontormiljø, og vores team er her for at sikre, at dine lædermøbler, møbler, gulve, herunder vinylgulve og stengulve, forbliver i topform.
Kontakt os i dag og lad Byens tage sig af rengøringen af dine møbler, gulve, tæpper, klinker og fliser.